Europäischer Rechnungshof - European Court of Auditors
EU's coronafond på 650 milliarder euro: Beskyttelsen mod svig er mangelfuld
- Bild-Infos
- Download
Pressemeddelelse
Luxembourg, den 11. februar 2026
EU's coronafond på 650 milliarder euro: Beskyttelsen mod svig er mangelfuld
- EU's ramme for bekæmpelse af svig med støtten til genopretning efter pandemien er blevet forbedret, men der er stadig nogle systemiske svagheder
- Dataene om formodet svig er ufuldstændige
- EU-budgettet er utilstrækkeligt beskyttet, og misbrugte midler kan måske ikke inddrives
EU's genopretnings- og resiliensfacilitet på 650 milliarder euro skulle hjælpe EU-landene i gang efter pandemien, men den har stadig mange svagheder med hensyn til opdagelse, indberetning og korrektion af svig. Det siger Den Europæiske Revisionsret i en ny beretning. Landene er desuden forpligtet til at inddrive misbrugte midler fra slutmodtagerne, men behøver ikke at tilbagebetale pengene til EU-budgettet. Det betyder, at beskyttelsen af EU's finanser ikke er så god, som den kunne være.
Genopretnings- og resiliensfaciliteten blev oprettet i februar 2021 som et midlertidigt instrument, der skulle hjælpe EU-landene til at komme på fode igen efter pandemien og opbygge modstandsdygtige økonomier. Kommissionen og medlemsstaterne er i fællesskab ansvarlige for at bekæmpe svig, der skader EU's finansielle interesser. De nationale myndigheder skal give Kommissionen garantier for, at deres systemer til forebyggelse, opdagelse og korrektion af svig er effektive.
"EU og medlemsstaterne burde have oprettet mere effektive systemer til bekæmpelse af svig i lyset af genopretningsfondens størrelse, dens nye finansieringsmekanisme og den omdømmemæssige risiko ved svig," siger Katarína Kaszasová, som er det medlem af Revisionsretten, der er ansvarligt for beretningen. "EU er fortsat eksponeret for svig med disse penge på grund af mangelfulde regler for inddrivelse, ufuldstændige data om svig og problemer med hensyn til indberetning."
EU fastsatte overordnede krav til medlemsstaternes systemer i forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten, men ifølge revisorerne var disse krav ikke detaljerede nok. Kommissionen fastsatte derefter strengere krav i bilaterale finansieringsaftaler med landene, men angav stadig ikke klart nok, hvordan den nationale kontrol skulle bekæmpe svig. Kommissionen kan sikre forbedringer ved at tjekke de nationale systemer, men med hensyn til faciliteten har den ikke været grundig nok. F.eks. undersøgte den ikke alle de nationale myndigheders ansvar vedrørende faciliteten fuldt ud, og i ti lande afsluttede den først sin kontrol efter den første runde betalinger. Disse betalinger afholdt den altså uden at have tilstrækkelig dokumentation for, at de nationale systemer til bekæmpelse af svig var effektive.
Revisorerne konstaterer, at EU-landene havde truffet foranstaltninger til at forebygge svig med penge fra faciliteten, men at der var mange forsinkelser. Der var desuden svagheder med hensyn til at opdage svig. F.eks. udnyttede mange lande ikke potentialet for anvendelse af datamining og dataanalyse, som på linje med kontrol og whistleblowing er vigtige værktøjer til opdagelse af svig.
Dataene om svig under faciliteten er ufuldstændige. Det gør det svært for Kommissionen at målrette sine egne tiltag - f.eks. korrigerende foranstaltninger - og at overvåge EU-landenes indsats. Der er ikke fastsat standardregler for indberetning til Kommissionen af formodet svig, der kan skade EU's finansielle interesser. Medlemsstaterne anvender derfor ikke de samme kriterier til at vurdere, hvornår der er tale om denne slags svig, og indberetter ikke på samme måde. Det betyder, at omfanget af svig under faciliteten ikke kan vurderes nøjagtigt.
Når landene inddriver penge fra svindlere under faciliteten, skal de ikke - som under andre EU‑programmer - sende pengene tilbage til EU-budgettet. Det skal de kun, hvis Kommissionen mener, at der er inddrevet for lidt, og derfor selv foretager inddrivelser. Men måske vil Kommissionen miste denne mulighed, når faciliteten udløber senere i år. Den mekanisme, som EU-landene bruger til at rapportere om svig og inddrivelser under faciliteten, udløber nemlig også. Dette er bekymrende, da de største investeringer i landene skal foretages i de sidste måneder af facilitetens løbetid. Det betyder, at de fleste korrektioner vedrørende svig først kan foretages efterfølgende.
Baggrundsoplysninger
Svig til skade for EU's finansielle interesser er defineret som enhver forsætlig handling, der medfører misbrug eller uretmæssig tilbageholdelse af midler fra EU-budgettet eller fra budgetter, der forvaltes på vegne af EU. Nationale myndigheder og borgere kan via adskillige kanaler indberette svig under faciliteten, bl.a. til Kommissionen, Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO). EPPO rapporterede i sin årsberetning for 2024 fra marts 2025, at den siden facilitetens start havde efterforsket 307 sager om svig under faciliteten. I juli 2025 offentliggjorde Kommissionen en hvidbog om en revision af EU's struktur for bekæmpelse af svig.
Revisorerne har undersøgt effektiviteten af de indførte systemer til bekæmpelse af svig under faciliteten i Kommissionen og fire medlemsstater - Danmark, Spanien, Italien og Rumænien. De giver Kommissionen adskillige anbefalinger, som er relevante vedrørende faciliteten og lignende fremtidige programmer, hvor betalinger ikke er knyttet til faktiske omkostninger. De opfordrer Kommissionen til at styrke sin kontrol af medlemsstaternes systemer til bekæmpelse af svig under faciliteten, forbedre indberetningen af formodet svig under faciliteten, øge virkningen af de korrigerende foranstaltninger og fastsætte minimumskrav vedrørende bekæmpelse af svig i fremtidige programmer af samme type som faciliteten.
Særberetning 06/2026 "Bekæmpelse af svig under genopretnings- og resiliensfaciliteten: Rammen er ikke færdigudviklet" kan fås på Revisionsrettens websted sammen med en oversigt på én side over de vigtigste fakta og revisionsresultater.
Contact:
ECA press office: press@eca.europa.eu