Europäischer Rechnungshof - European Court of Auditors
(Online pressebriefing) EU-genopretningsfonden på 650 milliarder euro: Bliver svig tacklet effektivt? Inkluderer eksempler vedrørende Danmark
Presseinvitation
til 11. februar 2026
EU-genopretningsfonden på 650 milliarder euro: Bliver svig tacklet effektivt?
- Online pressebriefing: onsdag den 11. februar kl. 10.00 CET
- Offentliggørelse: samme dag kl. 17.00 CET
- Inkluderer også eksempler vedrørende Danmark
Den Europæiske Revisionsret inviterer til online pressebriefing vedrørende sin kommende særberetning om bekæmpelse af svig under EU's genopretnings- og resiliensfacilitet på 650 milliarder euro. Briefingen finder sted onsdag den 11. februar 2026 kl. 10.00 CET.
Formålet med briefingen er at give et detaljeret overblik over revisionen og sætte særberetningens konklusioner og anbefalinger ind i en større sammenhæng. Du vil få lejlighed til at drøfte beretningen med Katarína Kaszasová, medlem af Revisionsretten, og repræsentanter for revisionsholdet.
S.u.: Du bedes venligst meddele os senest tirsdag den 10. februar kl. 13.00, om du ønsker at deltage i denne online briefing; du vil derefter få tilsendt udførlige oplysninger om, hvordan du logger dig på. For at muliggøre en velinformeret drøftelse vil du, når du har modtaget en bekræftelse på din deltagelse, efter anmodning kunne modtage et eksemplar af beretningen og pressemeddelelsen (under embargo) før briefingen. Begge dokumenter vil blive offentliggjort på Revisionsrettens websted onsdag den 11. februar kl. 17.00.
Baggrund
Genopretnings- og resiliensfaciliteten blev oprettet i februar 2021 som et midlertidigt engangsinstrument, der skulle hjælpe EU-landene til at komme på fode igen efter pandemien og opbygge modstandsdygtige økonomier. Den udløber i august 2026, og EU-landene kan modtage betalinger indtil årets udgang. Kommissionen og EU-landene har en fælles forpligtelse til at bekæmpe svig, der skader EU's finanser. I marts 2025 meddelte EPPO i sin årsberetning for 2024, at den siden genopretnings- og resiliensfacilitetens start havde efterforsket 307 sager om svig under faciliteten. Revisorerne har undersøgt effektiviteten af de indførte systemer til bekæmpelse af svig under faciliteten i Kommissionen og fire medlemsstater: Danmark, Spanien, Italien og Rumænien. Undersøgelsen fokuserede på den samlede struktur for bekæmpelse af svig og på de nationale systemer til forebyggelse, opdagelse, indberetning og korrektion af svig under faciliteten.
Revisorerne har undersøgt effektiviteten af de indførte systemer til bekæmpelse af svig under faciliteten i Kommissionen og fire medlemsstater: Danmark, Spanien, Italien og Rumænien. Undersøgelsen fokuserede på den samlede struktur for bekæmpelse af svig og på de nationale systemer til forebyggelse, opdagelse, indberetning og korrektion af svig under faciliteten. Revisorerne fremsætter anbefalinger vedrørende faciliteten og lignende programmer, hvor betalinger ikke er knyttet til omkostninger. Beretningen skal ses i lyset af den igangværende revision af EU's ramme for bekæmpelse af svig.
Contact:
ECA press office: press@eca.europa.eu
Damijan Fišer - M: (+352) 621 552 224