EU-budgettet for 2028-2034: Revisorerne rejser bekymringer vedrørende den nye Europæiske Fond og resultatmålingen af EU's udgifter

Pressemeddelelse

Luxembourg, den 24. februar 2026

EU-budgettet for 2028-2034: Revisorerne rejser bekymringer vedrørende den nye Europæiske Fond og resultatmålingen af EU's udgifter

EU's finansielle vagthund har vurderet udkastene til de love, der skal regulere over halvdelen af EU's foreslåede budget for 2028-2034 - som beløber sig til 2 billioner euro. Den Europæiske Revisionsret afgiver i dag to udtalelser som svar på Europa-Parlamentets og EU-Rådets anmodninger om at få dens uafhængige ekspertrådgivning om Kommissionens forslag om Den Europæiske Fond. Denne nye fond har til formål at yde finansiel støtte til områder såsom samhørighed, landbrug og sikkerhed gennem nationale planer. Forslaget om fonden ledsages af et forslag til en ny metode til præstationsmåling og sporing af EU's udgifter. De to forslag indebærer en grundlæggende ændring af den måde, hvorpå EU's udgifter planlægges, forvaltes og kontrolleres. Revisorerne advarer i den forbindelse om flere risici vedrørende den forsvarlige økonomiske forvaltning og opfordrer til, at der indføres stærkere sikkerhedsforanstaltninger.

I 2025 fremlagde Kommissionen en forslagspakke vedrørende EU-budgettet for 2028-2034 - den flerårige finansielle ramme (FFR) - som beløber sig til i alt 2 billioner euro. Den Europæiske Fond vil blive den største komponent i den næste FFR, idet den vil stå for næsten 44 % af de samlede udgifter. Fonden vil samle finansieringen af mangeårige politikker såsom samhørighed og landbrug samt af nye prioriteter, herunder forsvar, i en enkelt national plan for hver medlemsstat. På den måde vil den tilvejebringe enklere og mindre fragmenteret EU-finansiering og skabe større synergier inden for de forskellige politikker. Desuden foreslår Kommissionen at yde lån til medlemsstaterne på op til 150 milliarder euro, som skal finansieres gennem EU-låntagning. Den Europæiske Fond indebærer en ny finansierings- og gennemførelsesmodel, hvor betalingerne til medlemsstaterne beror på, at de opfylder milepæle og mål, i stedet for at deres omkostninger godtgøres, som det er tilfældet i øjeblikket. Denne model belønner medlemsstaterne for at gennemføre de investeringer og reformer, som de har lovet, og er inspireret af EU's genopretnings- og resiliensfacilitet, som revisorerne tidligere har kritiseret.

Revisorerne fremsætter adskillige bemærkninger til det nye forslag, herunder følgende:

Fonden integrerer flere forskellige fonde og samler dermed politikker med forskellige mål, tidsrammer og gennemførelsesmodeller, hvilket kan gøre den mere kompleks og kræve afvejninger mellem de forskellige prioriteter. Revisorerne bemærker, at medlemsstaterne kan have svært ved at opfylde alle EU's mål på tilfredsstillende vis gennem deres nationale planer, fordi interventionerne skræddersys til regionale og nationale udviklingsbehov.
Forslaget lover større forenkling, men dette vil hovedsagelig kunne ske på kommissionsniveau, og den administrative byrde for medlemsstaterne, regionerne og støttemodtagerne bliver måske ikke reduceret.
Den foreslåede gennemførelsesmodel beror på, at medlemsstaterne opfylder outputbaserede milepæle og mål for at kunne modtage betalinger. Det er derfor afgørende, at disse milepæle og mål fastsættes præcist, så det er klart, hvornår de faktisk er opfyldt. Der bør også være tilstrækkelige sikkerhedsforanstaltninger til at sikre, at omkostningsoverslagene er robuste. Desuden kan forskelle blandt medlemsstaterne med hensyn til deres milepæles og måls udformning, ambitionsniveau og fortolkning bringe sammenligneligheden og ligebehandlingen i fare.
Den foreslåede sikkerhedsramme indebærer ansvarlighedsrisici, og Kommissionen er muligvis ikke i stand til at give Europa-Parlamentet og Rådet tilstrækkelig sikkerhed for, at midlerne er blevet forvaltet forsvarligt. Forslaget mindsker Kommissionens rolle og lægger op til, at Kommissionen i højere grad forlader sig på de nationale kontrolsystemer, i hvilke revisorerne dog konsekvent har konstateret svagheder i de foregående år. Forslaget bør derfor fastsætte krav om effektiv kontrol og revision og indføre eksplicitte finansielle konsekvenser ved manglende overholdelse af EU-lovgivning og national lovgivning.

Vedrørende præstationsmålingen af EU's udgifter:

Revisorerne anfører, at selv om den foreslåede præstationsramme skaber betingelserne for at forbedre præstationsrapporteringen og integrationen af EU's horisontale prioriteter, vil adskillige svagheder i rammens udformning gøre det vanskeligt at vurdere præstation. Navnlig mangler der resultatindikatorer for en fjerdedel af interventionsområderne. Desuden indeholder forslaget ingen effektindikatorer, hvilket gør det vanskeligt at foretage evalueringer. Det betyder, at der med den foreslåede ramme muligvis kun måles fremskridt med gennemførelsen og således ikke, om EU's mål er opfyldt.
Der etableres desuden ingen klar forbindelse mellem finansiering og resultater, og der er ikke fastsat bestemmelser om indsamling af oplysninger om offentlige udgifter til interventioner, der støttes af EU-budgettet. Hvad angår beregningen af EU's udgifter til tværgående prioriteter, f.eks. miljø, vil programmernes bidrag være baseret på skøn snarere end på faktiske udgifter, hvilket betyder, at tallene fortsat kan være sat for højt.
Endelig mangler forslaget en klar kontrol- og ansvarlighedsramme, som kan sikre, at de rapporterede præstationsoplysninger er pålidelige. På den baggrund bør de informationssystemer, som understøtter gennemsigtighed og præstationsrapportering, give mulighed for fuld adgang i revisions- og kontroløjemed og samtidig sikre udgifternes sporbarhed over længere tid.

Baggrundsoplysninger

EU-Rådet træffer den endelige afgørelse om budgettet, og Europa-Parlamentet skal give sin godkendelse, men de har bedt revisorerne udtale sig om Kommissionens FFR-forslag, før de selv behandler dem. Revisionsretten begyndte at afgive sine udtalelser i midten af januar. Revisorerne giver nu deres syn på to lovgivningsforslag fra Kommissionen: Det ene er et forslag om at oprette en ny fond - Den Europæiske Fond - med et fælles regelsæt for støtte til samhørighed, landbrug, landdistrikter, fiskeri, det maritime område, velstand og sikkerhed. Det andet er et forslag om at fastsætte en ramme for sporing af EU's udgifter og måling af deres resultater. De to udtalelser foreligger på engelsk på Revisionsrettens websted. De øvrige EU-sprogudgaver vil foreligge inden for kort tid.

Links

Udtalelse om Den Europæiske Fond

Udtalelse om sporing af EU's udgifter

Contact:

ECA press office: press@eca.europa.eu