Europäischer Rechnungshof - European Court of Auditors
EU har ikke haft held til at styrke supplerende pensioner for at sikre en tilstrækkelig pensionsindkomst
Pressemeddelelse
Luxembourg, den 21. maj 2025
EU har ikke haft held til at styrke supplerende pensioner for at sikre en tilstrækkelig pensionsindkomst
- EU-markedet for supplerende pensioner betjener næsten 50 millioner mennesker, men er koncentreret i nogle få lande
- Der mangler gennemsigtige oplysninger om omkostninger og afkast
- Paneuropæiske pensioner er stadig ikke en holdbar pensionsopsparingsmulighed
EU har ikke gjort effektiv brug af sine muligheder for at støtte udviklingen af supplerende pensioner, så de sammen med statslige pensioner kan sikre EU-borgerne en tilstrækkelig pensionsindkomst. Det siger Den Europæiske Revisionsret i en ny beretning. EU's befolkning er aldrende, men Europa-Kommissionen og Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger (EIOPA) har ikke haft held til at sikre arbejdsmarkedspensioner en stærkere rolle i EU-landene og gøre det paneuropæiske personlige pensionsprodukt (PEPP) til en succes. Revisorernes beretning kommer på et tidspunkt, hvor Kommissionen som led i sine planer for EU's opsparings- og investeringsunion vil gennemgå de retlige rammer for arbejdsmarkedsrelaterede pensionsfonde og paneuropæiske pensionsprodukter med henblik på at øge deres effektivitet og attraktivitet.
Pensionsordninger spiller en vigtig rolle med hensyn til at sikre social beskyttelse og styrke EU's kapitalmarkeder. Ansvaret for pensioner ligger hos de enkelte EU-lande, men EU har reguleringsmæssige beføjelser vedrørende grænseoverskridende mobilitet, forbrugerbeskyttelse og det indre marked. I mange EU-lande er der udfordringer med at opretholde pensionernes tilstrækkelighed. EU har derfor fastlagt regler for arbejdsmarkedsrelaterede pensionsfonde og skabt et grundlag for EU-dækkende personlige pensioner.
"I EU-økonomier med demografiske og finanspolitiske udfordringer bør supplerende pensioner spille en voksende rolle," siger Mihails Kozlovs, som er det medlem af Revisionsretten, der er ansvarligt for beretningen. "Desværre har hverken arbejdsgiverfinansierede pensioner eller EU-dækkende personlige pensioner levet op til forventningerne, især hvad angår grænseoverskridende virksomhed. Der må tages ekstra skridt til at styrke disse ordninger."
I dag spiller hverken grænseoverskridende arbejdsmarkedspensioner eller paneuropæiske pensionsprodukter en væsentlig rolle på EU-markedet for supplerende pensioner - trods flere initiativer fra Kommissionens side. Det anslås, at arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser forvalter i alt ca. 2,8 billioner euro i aktiver for ca. 47 millioner arbejdstagere og pensionister, men deres grænseoverskridende aktiviteter er koncentreret i de få lande, der har tradition for arbejdsgiverfinansierede pensioner. Dette skyldes hovedsagelig faktorer, som EU ikke kan gøre noget ved, og ifølge revisorerne har det kun gjort grænseoverskridende fonde mindre attraktive, at EU har pålagt dem ekstra krav.
Reglerne om det paneuropæiske pensionsprodukt har været gældende siden marts 2022 og skulle sikre arbejdstagere en alternativ mulighed for pensionsopsparing i form af grænseoverskridende produkter med portabilitet. Deres attraktivitet svækkes dog af, at der mangler skatteincitamenter, og at omkostningerne og gebyrerne ikke må overstige 1 %. I 2025 er der kun ét PEPP-produkt på markedet. Dets udbredelse er indtil videre ekstremt lav med under 5 000 opsparere og aktiver for mindre end 12 millioner euro under forvaltning.
Det er afgørende, at borgerne har adgang til fyldestgørende pensionsoplysninger, når de nærmer sig deres pensionering. EU's planer om at forbedre gennemsigtigheden under kapitalmarkedsunionen har dog endnu ikke båret frugt. Enkeltpersoner kan stadig ikke få et samlet overblik over deres statslige pensioner, arbejdsmarkedspensioner og personlige pensioner, så de kan beregne deres fremtidige pensionsindkomst. EIOPA har iværksat foranstaltninger til at forbedre oplysningerne om arbejdsmarkedsrelaterede pensionsordninger, men opsparere og pensionsmodtagere er stadig ikke sikret fuldt gennemsigtig information om de underliggende pensionsfondes omkostninger og afkast. Denne information er vigtig, fordi nogle pensioner afhænger direkte af investeringsresultaterne - netop derfor skal der føres effektivt tilsyn med arbejdsmarkedsrelaterede pensionsfonde. Trods sine bestræbelser har EIOPA dog ikke kunnet sikre, at der anvendes konsekvente tilsynspraksis på tværs af EU. Det skyldes, at dets initiativer kun har vundet ringe tilslutning blandt de nationale myndigheder, og at det kun arbejder med minimumsharmonisering.
Baggrundsoplysninger
Generelt er pensionssystemerne i EU opbygget i tre søjler. Første søjle er statslige og lovbestemte pensioner, som suppleres af indtægtsrelaterede arbejdsmarkedspensioner i anden søjle og andre personlige pensioner i tredje søjle. Arbejdsmarkedspensioner er pensionsopsparinger, som arbejdsgivere opretter for deres ansatte. Der er to grundtyper: bidragsdefinerede ordninger og ydelsesdefinerede ordninger. Den økonomiske betydning af ikkestatslige pensionsprodukter til forvaltning af arbejdstageres langsigtede opsparinger og pensionsopsparinger varierer betydeligt fra EU-land til EU-land. I nogle lande leverer arbejdsmarkedspensioner en større del af pensionsindkomsten end statslige pensioner. De arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser er koncentreret i nogle få EU-lande, og i nogle lande findes der slet ingen. I Danmark og Nederlandene forvalter arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser og udbydere af personlige erhvervstilknyttede pensioner aktiver til en højere værdi end det nationale BNP.
Særberetning 14/2025 "Udvikling af supplerende pensioner i EU - EU's tiltag har ikke været effektive med hensyn til at styrke arbejdsmarkedspensionerne og indføre et paneuropæisk personligt pensionsprodukt" kan fås på Revisionsrettens websted.
Pressekontakt
Revisionsrettens pressekontor: press@eca.europa.eu
Damijan Fišer - M: (+352) 621 552 224