Europäischer Rechnungshof - European Court of Auditors
EU-revisorerne beskriver svaghederne i EU's genopretningsfond på 650 mia. euro
- Photo Info
- Download
Pressemeddelelse
Luxembourg, den 6. maj 2025
EU-revisorerne beskriver svaghederne i EU's genopretningsfond på 650 mia. euro
- Genopretnings- og resiliensfaciliteten indførte en ny finansieringstilgang, hvor EU-udgifter ikke er knyttet til omkostninger
- Revisorerne beskriver facilitetens mange svagheder, før der skal træffes store beslutninger om EU-budgettet
- Faciliteten har for lidt fokus på resultater, og kontrollen er svag
Den EU-fond, der skal finansiere genopretningen efter covid‑19 - genopretnings- og resiliensfaciliteten - har svagheder med hensyn til resultater, ansvarlighed og gennemsigtighed. Det siger Den Europæiske Revisionsret i en analyse, som omhandler kriseudgifterne på 650 milliarder euro. Faciliteten har spillet en afgørende rolle i forbindelse med genopretningen efter pandemien, men der er kun sparsomme oplysninger om dens resultater og ingen information om de faktiske udgifter. Det står derfor ikke klart, hvad borgerne egentlig får for pengene. Revisorerne opfordrer EU's politiske beslutningstagere til at bruge disse erfaringer, når de overvejer fremtidige budgetter med resultatbaserede udgifter, der ikke er knyttet til omkostninger.
Genopretnings- og resiliensfaciliteten blev oprettet i 2021, midt i en krisetid. Den finansierer reformer og investeringer vedrørende bl.a. den grønne og den digitale omstilling. For at få deres del af pengene skal EU-landene opfylde milepæle og mål, som er fastsat i deres nationale planer. Det er første gang, EU i så stor skala har givet finansiering, der ikke er knyttet til omkostninger.
"EU's politiske beslutningstagere bør lære af erfaringerne med faciliteten og ikke fremover oprette lignende instrumenter uden at sikre, at der indsamles oplysninger om de faktiske omkostninger og slutmodtagerne. Beslutningstagerne bør desuden sørge for, at borgerne får klart svar på, hvad de egentlig får for pengene," siger Ivana Maletić, som er det ene af de to medlemmer af Revisionsretten, der står bag analysen. "I forbindelse med fremtidige resultatbaserede budgetter bør finansieringen knyttes bedre sammen med resultater og klart definerede regler - ellers bør man slet ikke bruge et sådant system," siger Jorg Kristijan Petrovič, som er det andet ansvarlige medlem.
Med det formål at bidrage til de igangværende politiske drøftelser om EU's langsigtede budget efter 2027 fremhæver revisorerne adskillige problemer med faciliteten. De begynder med at konstatere, at den reelt slet ikke er en resultatbaseret finansieringsmekanisme. Den fokuserer nemlig mere på gennemførelsesfremskridt end på resultater. Desuden kan det ikke måles, om dens udgifter er produktive og giver valuta for pengene, fordi Europa-Kommissionen ikke indsamler data om de faktiske omkostninger og kun har sparsomme oplysninger om dens resultater.
Revisorerne understreger vigtigheden af, at fremtidige udgiftsprogrammer udformes og gennemføres på en måde, der ikke svækker ansvarligheden. Trods nylige forbedringer er facilitetens kontrolordninger stadig ikke robuste nok. F.eks. forlader Kommissionen sig primært på, at medlemsstaterne opdager og korrigerer alvorlige uregelmæssigheder og sikrer overholdelse af EU-regler og nationale regler. Men der er svagheder i landenes systemer. Desuden kan Kommissionen ikke pålægge finansielle korrektioner vedrørende individuelle overtrædelser af udbudsregler - f.eks. ved at kræve pengene tilbage - medmindre der er tale om alvorlige uregelmæssigheder såsom svig. Det betyder, at den i nogle tilfælde kan foretage fuld udbetaling for opfyldelse af milepæle og mål, selv om der har været uregelmæssigheder i forbindelse med offentlige udbud. Revisorerne fremhæver også, at milepælene og målene er fastsat på en sådan måde, at nogle EU-lande får mange penge udbetalt, før de afslutter deres projekter. Dette udgør en risiko vedrørende EU's finansielle interesser, fordi medlemsstaterne kan ende med at beholde pengene uden at afslutte projekterne.
Det går fremad med facilitetens gennemførelse, men forsinkelser udgør en trussel mod opfyldelsen af målene. Størstedelen af foranstaltningerne er stadig i gang og skal afsluttes senest i august 2026. Revisorerne påpeger desuden, at udbetaling af EU-midler til de nationale budgetter ikke er ensbetydende med, at pengene er nået frem til slutmodtagerne og realøkonomien.
Faciliteten finansieres næsten udelukkende ved låntagning på markederne. Det lykkedes for Kommissionen at rejse midler til faciliteten hurtigt. I de første år var renterne historisk lave. Siden er renterne steget, og finansieringsomkostningerne kan i 2026 være steget til over det dobbelte af det oprindelige skøn. Dette og de kommende tilbagebetalinger af de lånte midler vil lægge betydeligt pres på de fremtidige EU-budgetter. Efter revisorernes mening er det i forbindelse med eventuel fremtidig låntagning vigtigt, at EU sørger for tilstrækkelig afbødning af renterelaterede risici og på forhånd udarbejder en plan for tilbagebetaling med angivelse af, hvor pengene skal komme fra. Dette har manglet med hensyn til genopretnings- og resiliensfaciliteten.
Baggrundsoplysninger
Genopretnings- og resiliensfaciliteten blev oprettet i 2021 som et midlertidigt engangsinstrument. Formålet var at hjælpe EU-landene, så de kunne komme på fode igen efter covid‑19-pandemien og opbygge modstandsdygtige økonomier. På seks foruddefinerede områder ydes der finansiering til foranstaltninger gennemført fra pandemiens begyndelse i februar 2020 til august 2026, som er det år, hvor faciliteten udløber. Det oprindelige budget var på 724 milliarder euro, men EU-landene har kun søgt om 650 milliarder euro (359 milliarder euro i tilskud og 291 milliarder euro i lån). Den gæld, der er optaget vedrørende faciliteten, skal tilbagebetales senest i 2058 af Kommissionen (i forbindelse med tilskud) og af medlemsstaterne (i forbindelse med lån). I andet halvår af 2025 vil Kommissionen præsentere den næste flerårige finansielle ramme for perioden efter 2027.
Analyse 02/2025 "Resultatorientering, ansvarlighed og gennemsigtighed - Hvad vi kan lære af genopretnings- og resiliensfacilitetens svagheder" kan fås på Revisionsrettens websted sammen med en oversigt på én side over de vigtigste fakta og budskaber. Analysen sammenfatter Revisionsrettens beretninger og udtalelser om faciliteten. De er samlet på denne særlige side om faciliteten. I sit revisionsprogram for 2025 og 2026 har Revisionsretten planlagt flere beretninger om faciliteten med emner såsom energieffektivitet, sporbarhed i finansieringen og bekæmpelse af svig.
Pressekontakt
Revisionsrettens pressekontor: press@eca.europa.eu
Damijan Fišer - M: (+352) 621 552 224