Stor reform af EU-budgettet gør det ikke nødvendigvis bedre

Pressemeddelelse

Luxembourg, den 27. april 2026

Stor reform af EU-budgettet gør det ikke nødvendigvis bedre

Europa-Kommissionen foreslår en gennemgribende ændring af EU's langsigtede budget
EU-revisorerne gør opmærksom på risici før forhandlingerne mellem Europa-Parlamentet og Rådet
De centrale pointer fra revisorernes 12 udtalelser er sammenfattet i en oversigt

Kommissionen har foreslået et stort antal væsentlige ændringer af EU's langsigtede budget. Men det er ikke sikkert, at de i sidste ende sikrer bedre finansierings- og udgiftsmetoder til gennemførelse af EU's politikker og programmer i perioden efter 2028, siger Den Europæiske Revisionsret. Dele af forslagene indebærer en grundlæggende ændring af den måde, hvorpå EU's udgifter planlægges, forvaltes og kontrolleres. Revisorerne advarer i den forbindelse om risici vedrørende den forsvarlige økonomiske forvaltning og opfordrer til, at der indføres stærkere sikkerhedsforanstaltninger. I dag offentliggør de et dokument, der sammenfatter deres bekymringer. Her gentager de deres advarsler til EU's politiske beslutningstagere, før forhandlingerne starter om det foreslåede budget på næsten 2 billioner euro for perioden 2028-2034.

Revisionsretten har siden januar afgivet 12 udtalelser om Kommissionens forslag til den nye flerårige finansielle ramme (FFR). I udtalelserne giver revisorerne deres syn på en bred vifte af områder - fra konkurrenceevne, forskning og kultur til samhørighed, landbrug og international bistand.

"Lovgivningsforslagene vedrørende EU's næste flerårige budget viser, at der ikke er tale om "business as usual", men om en gennemgribende ændring," siger Revisionsrettens formand, Tony Murphy. "Som EU's finansielle vagthund fremhæver vi risici og udfordringer i vores 12 udtalelser om Kommissionens forslag vedrørende EU-budgettet for 2028-2034. Mange af de foreslåede ændringer garanterer ikke bedre udgiftsstyring i fremtiden."

I juli og september 2025 fremsatte Kommissionen adskillige lovgivningsforslag vedrørende EU's budget for 2028-2034. For det første foreslår den, at budgettet skal være på næsten 2 billioner euro, dvs. 59 % større end det nuværende budget på 1,2 billioner euro for perioden 2021-2027. Det vil kræve, at de nationale bidrag til budgettet stiger med 81 % til 235 milliarder euro. For at sikre finansiering til EU-politikkerne foreslår Kommissionen, at antallet af EU's egne indtægter forøges fra fire til ni - bl.a. med en indtægt baseret på ikkeindsamlet elektronikaffald, en indtægt fra punktafgifter på tobak og en virksomhedsbaseret indtægt for Europa. Samtidig foreslår den, at den andel af EU-udgifterne, der forvaltes sammen med medlemsstaterne, reduceres drastisk - med 20 procentpoint. Den foreslår også, at der oprettes en stor ny europæisk fond på 865 milliarder euro for samhørigheds- og landbrugsområdet, som skal gennemføres efter en enkelt national og regional partnerskabsplan for hver medlemsstat, og at der afsættes betydelig flere penge til at styrke EU's forsvarsindustrielle base og forbedre forsvarskapaciteten. Den foreslår desuden en storstilet omlægning til finansiering, der ikke er knyttet til omkostninger, og at medlemsstaterne får mulighed for at finansiere deres planer med tilbagebetalingspligtige EU-lån på op til 150 milliarder euro - en betydelig nyskabelse i denne størrelsesorden.

Revisorerne advarer om, at der vil mangle en væsentlig del af budgettet, hvis de nye indtægter ikke bliver vedtaget. Det vil gøre det nødvendigt at øge medlemsstaternes bidrag eller begrænse ambitionerne. Revisorerne påpeger desuden, at den foreslåede låntagning vil øge EU's gæld kraftigt. Hvad angår udgifterne kan sammenlægningen af politikker gøre opfyldelsen af mål vanskelig og kræve afvejninger mellem forskellige prioriteter. Vedrørende store dele af budgettet vil udgiftsprioriteterne blive fastlagt af medlemsstater med divergerende interesser. Væsentlige forskelle mellem medlemsstaternes planer vil kunne svække landbrugsudgifternes overensstemmelse med EU's prioriteter, forvride konkurrencen og skabe ulige vilkår for landbrugerne. Revisorerne bemærker endvidere, at større fleksibilitet ikke bør føre til, at der bruges flere penge uden at sikre mere effektive resultater. Den foreslåede præstationsramme er mangelfuld, og det vil derfor ikke kunne måles, hvilke resultater der kan tilskrives EU-udgifter, og hvad EU-borgerne i sidste ende får for deres penge. Det gælder desuden for store dele af budgettet, at de ordninger, der skal give sikkerhed for, at EU-pengene anvendes forsvarligt, i for høj grad bygger på medlemsstaternes tilsyn, som ofte er svagt. Endelig bemærker revisorerne, at forslagene ikke klart nok sikrer Revisionsretten ubegrænset adgang til oplysninger.

Baggrund

Tallene i denne pressemeddelelse er angivet i løbende priser. Revisionsrettens 12 udtalelser om det foreslåede EU-budget for 2028-2034 og de tilhørende pressemeddelelser - begge dele på de 24 EU-sprog - kan findes på en særlig side på Revisionsrettens websted. Det er Parlamentet og Rådet, der har anmodet om disse udtalelser, som bidrager til den proces, der skal føre til en aftale om EU's nye langsigtede budget. De centrale pointer fra udtalelserne er sammenfattet i oversigtsdokumentet " EU budget 2028-2034 - The ECA's view: Many changes may not make it better". Dokumentet foreligger endnu kun på engelsk. De øvrige sprogudgaver vil følge senere.

Contact:

ECA press office: press@eca.europa.eu