Europäischer Rechnungshof - European Court of Auditors
Svag EU-indsats for at fremme levering af tjenesteydelser på tværs af grænserne
- Photo Info
- Download
Pressemeddelelse
Luxembourg, den 25. marts 2026
Svag EU-indsats for at fremme levering af tjenesteydelser på tværs af grænserne
- Kun 20 % af tjenesteydelserne i EU bliver leveret på tværs af grænserne
- 60 % af de barrierer på EU's indre marked, der blev konstateret for over 20 år siden, findes stadig
- EU's indsats for at fjerne mangeårige hindringer er utilstrækkelig
Europa-Kommissionen har ikke gjort nok for at fjerne de barrierer, som i årevis har gjort det svært for EU-virksomheder at levere tjenesteydelser i andre EU-lande. Det siger Den Europæiske Revisionsret i en ny beretning. Revisorerne kritiserer Kommissionen for at mangle klare mål og strategisk ambition. Men de siger også, at EU-landene selv er med til at hindre integrationen af det indre marked for tjenesteydelser med reguleringsmæssige og administrative foranstaltninger. Beretningen skal ses på baggrund af "Draghirapporten" om fremtiden for den europæiske konkurrenceevne og "Lettarapporten" om fremtiden for det indre marked. Begge disse kritiske rapporter blev offentliggjort i 2024.
Tjenesteydelser - fra anlægsarbejde og transport til arkitektur, IT og arbejdsformidling - tegner sig for ca. 70 % af EU-landenes økonomiske produktion (BNP), men kun 20 % af tjenesteydelserne bliver leveret på tværs af grænserne. Ifølge Lettarapporten skal der stadig fjernes betydelige hindringer for at frigøre det fulde potentiale i det indre marked for tjenesteydelser. Hovedproblemet er, at EU-landenes godkendelses- og certificeringskrav er meget forskellige. Dette har sammen med uensartede nationale regler, tunge administrative procedurer og begrænsede muligheder for at sende medarbejdere over grænser i årevis gjort det svært og dyrt for EU-virksomheder at levere tjenesteydelser i andre EU-lande.
"Det er stadig vanskeligt for virksomheder i EU at levere tjenesteydelser på tværs af grænserne," siger Hans Lindblad, som er det medlem af Revisionsretten, der er ansvarligt for revisionen. "Og Kommissions indsats for at fjerne barriererne er stadig utilstrækkelig."
Ca. 60 % af de barrierer på EU's indre marked, der blev konstateret i 2002, fandtes stadig i 2023. De hæmmer både erhvervsaktiviteten og priskonkurrencen. Kommissionen har forsøgt at løse disse problemer. Indtil 2025 manglede dens indsats dog ikke kun strategisk fokus, men også en procedure, der kunne målrette dens tiltag mod de hindringer, der har den største potentielle effekt. Situationen har ikke ændret sig meget, siden Kommissionen i 2025 vedtog sin strategi for det indre marked, som bygger på værktøjer, der sandsynligvis ikke er effektive.
Kommissionen har støttet EU-landene i at lette udvekslingen af grænseoverskridende tjenesteydelser, men virksomhederne har stadig ikke fuld adgang til de oplysninger, de skal bruge for at kunne levere tjenesteydelser i andre EU-lande. Under EU's årlige koordinering af den økonomiske politik - det europæiske semester - er landene desuden ikke blevet tilskyndet til at ændre deres regulering af servicesektoren væsentligt. Og kun få lande har brugt deres covid-genopretningspenge til at reformere servicefagene og fjerne regelbyrder.
Håndhævelsen af reglerne på det indre marked for tjenesteydelser er samlet set svag, siger revisorerne. Først og fremmest er det svært for Kommissionen at håndhæve reglerne, og den gør hovedsagelig brug af traktatbrudsprocedurer. Den handler dog ikke altid hurtigt, når lande overtræder EU's servicedirektiv. Desuden er der mangler i dens håndtering af virksomheders klager over lande, der angiveligt har overtrådt EU-reglerne: Behandlingen kan være langvarig, og det er et problem for små virksomheder.
Undersøgelser viser, at der kan opnås store fordele ved at fjerne de eksisterende hindringer. Men Kommissionen har ikke et fuldt og ajourført overblik over barriererne for grænseoverskridende tjenesteydelser, og den har ikke i tilstrækkelig grad analyseret, hvad fjernelsen af dem vil medføre af omkostninger, fordele og virkninger.
Revisorerne giver Kommissionen en række forslag til, hvordan den mere effektivt kan sikre et velfungerende indre marked for tjenesteydelser. Den bør udvikle en klarere og mere ambitiøs strategi, gøre mere aktiv brug af det europæiske semester og give medlemsstaterne bedre incitamenter til at gennemføre de nødvendige reformer. Den bør også præcisere lovgivningen, fokusere på sager med stor effekt i sin håndhævelse af reglerne, styrke værktøjerne til at lette udvekslingen af grænseoverskridende tjenesteydelser og overvåge og evaluere fremskridtene hen imod at fuldføre det indre marked for tjenesteydelser.
Baggrundsoplysninger
I EU har personer og virksomheder ret til at levere og modtage tjenesteydelser på tværs af grænserne uden forskelsbehandling eller uberettigede restriktioner. Den frie bevægelighed for tjenesteydelser fremmer konkurrence og vækst og konsoliderer EU's indre marked. Servicedirektivet er det vigtigste lovgivningsmæssige instrument til fjernelse af nationale hindringer for handel med tjenesteydelser i EU.
I 2023 tegnede grænseoverskridende handel (import og eksport) sig for 0,4 % af omsætningen i engros-/detailsektoren, 0,8 % i bygge- og anlægssektoren, 4,6 % inden for jura og regnskab, 6,6 % inden for ingeniørvirksomhed, 8,1 % inden for transport, 15 % inden for computertjenester og 31,8 % inden for reklame og markedsanalyse. Ifølge Kommissionen vil ambitiøse nye reformer kunne øge EU's BNP med 2,5 % senest i 2027.
Særberetning 13/2026 "Det indre marked for tjenesteydelser - Kommissionens indsats for at fjerne hindringer for udvekslingen af grænseoverskridende tjenesteydelser er stadig utilstrækkelig" kan fås på Revisionsrettens websted sammen med en oversigt på én side over de vigtigste fakta og revisionsresultater. Den følger op på en særberetning fra 2016 om servicedirektivet.
Contact:
ECA press office: press@eca.europa.eu