All Stories
Follow
Subscribe to Europäischer Rechnungshof - European Court of Auditors

Europäischer Rechnungshof - European Court of Auditors

(Presseinvitation) Nyt EU-budget på 2 billioner euro: Den Europæiske Fond (samhørighed
landbrug
sikkerhed) sættes under lup

Presseinvitation

til 24. februar 2026

Nyt EU-budget på 2 billioner euro: Den Europæiske Fond sættes under lup

  • Online pressebriefing: tirsdag den 24. februar kl. 10.00 CET
  • Offentliggørelse: samme dag kl. 11.30 CET
  • Mulighed for interview efter anmodning

Den Europæiske Revisionsret inviterer til online pressebriefing vedrørende sin kommende udtalelse om Den Europæiske Fond for samhørighed, landbrug og sikkerhed, som skal gennemføres ved hjælp af nationale planer. Med et budget på 865 milliarder euro - næsten 44 % af de samlede udgifter - vil Den Europæiske Fond blive den største komponent i det foreslåede langsigtede EU-budget for 2028-2034 på næsten 2 billioner euro. Revisorerne vil desuden offentliggøre en udtalelse om det nye EU-budgets udgiftssporings- og præstationsramme.

Briefingen finder sted via Teams tirsdag den 24. februar 2026 kl. 10.00 CET.

Formålet med briefingen er at give et detaljeret overblik over udtalelsen om Den Europæiske Fond og sætte revisorernes hovedbudskaber ind i en større sammenhæng. Du vil få lejlighed til at drøfte udtalelsen med to medlemmer af Revisionsretten - Annemie Turtelboom og Alejandro Blanco Fernández - samt med repræsentanter for revisionsholdene.

S.u.: Du bedes venligst meddele os senest mandag den 23. februar kl. 13.00, om du ønsker at deltage i denne online briefing; du vil derefter få tilsendt udførlige oplysninger om, hvordan du logger dig på. For at muliggøre en velinformeret drøftelse vil du, når du har modtaget en bekræftelse på din deltagelse, efter anmodning kunne modtage et eksemplar af udtalelserne og pressemeddelelsen (under embargo) før briefingen. Alle dokumenterne vil blive offentliggjort på Revisionsrettens websted tirsdag den 24. februar kl. 11.30.

Baggrund

I 2025 fremlagde Kommissionen en forslagspakke vedrørende EU-budgettet for 2028-2034 - den flerårige finansielle ramme (FFR) - som beløber sig til i alt 2 billioner euro. EU-Rådet træffer den endelige afgørelse om budgettet, og Europa-Parlamentet skal give sin godkendelse, men de har bedt revisorerne udtale sig om de politikrelaterede forslag, før de selv behandler dem. Revisionsretten begyndte at afgive en række udtalelser i midten af januar. Ved denne briefing vil revisorerne give deres syn på to lovgivningsforslag fra Kommissionen: Det ene er et forslag om at oprette en ny fond - Den Europæiske Fond - med et fælles regelsæt for støtte til samhørighed, landbrug, landdistrikter, fiskeri, det maritime område, velstand og sikkerhed. Det andet er et forslag om at fastsætte en ramme for sporing af EU's udgifter og måling af deres resultater.

Den Europæiske Fond skal gennemføres ved hjælp af nationale og regionale partnerskabsplaner og samle finansiering til både etablerede politikker (samhørighed, landbrug) og nye prioriteter (forsvar) i én plan for hver medlemsstat. Kommissionen foreslår desuden, at der oprettes en facilitet, som kan supplere de planlagte udgifter på 865 milliarder euro med op til i alt 150 milliarder euro i lån til medlemsstaterne. Den foreslår også en ny finansieringsmodel, hvor EU ikke længere skal godtgøre afholdte udgifter. I stedet vil de fleste betalinger til medlemsstaterne afhænge af, om milepælene og målene i deres nationale planer er opfyldt. Dette princip om at belønne medlemsstaterne for at gennemføre lovede investeringer og reformer er i høj grad inspireret af genopretnings- og resiliensfaciliteten.

De medlemmer af Revisionsretten, der er ansvarlige for disse udtalelser, er Annemie Turtelboom og Alejandro Blanco Fernández (Den Europæiske Fond) og Jorg Kristijan Petrovič (præstationsrammen).

Contact:

ECA press office: press@eca.europa.eu

More stories: Europäischer Rechnungshof - European Court of Auditors
More stories: Europäischer Rechnungshof - European Court of Auditors